Har du lyst til at arbejde med DMs aktiviteter for tillidsvalgte? Eller har du et særligt indblik i de studerendes vilkår og ønsker? Kan du være opsøgende over for samarbejdspartnere og medlemmer? Så er du måske vores nye student
DM søger 2 studentermedhjælpere til afdelingen Arbejdsliv & Karriere. I DM arbejder vi for at sikre vores medlemmers rettigheder på arbejdsmarkedet og give dem sparring i alle stadier af deres arbejdsliv - fra de er studerende, til de går på pension. I afdelingen Arbejdsliv og Karriere er vi ca. 30 medarbejdere, som arbejder med arrangementer, netværk, karriererådgivning og en række andre tilbud.
Den ene studentermedhjælper vil særligt få fokus på vores samarbejde med tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, mens den anden får fokus på studerende og nyuddannede. For begge vil der derudover også være opgaver, som understøtter andre aktiviteter i afdelingen.
Som student i Arbejdsliv og Karriere vil du komme til at arbejde tæt sammen med afdelingens andre medarbejdere. Dine opgaver vil være mangeartede, og du skal have mod på både de akademiske og de praktiske opgaver. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, og at du har evnen og viljen til at være opsøgende og til at være DMs repræsentant i en forsamling.
Dine opgaver
- Skrive og redigere materiale som fx tekster til web eller kurser, PowerPoint-præsentationer, m.m.
- Arbejde både kvantitativt og kvalitativt i forhold til vidensindsamling om vores medlemmer med henblik på at afdække deres behov, finde cases eller nøglepersoner, udarbejde evalueringer og analyser
- Opsøgende kontakt til vores samarbejdspartnere og medlemmer
- Assistere ved arrangementer og kurser
- Give indspark til ideer i forhold til det primære arbejdsområde (tillidsvalgte eller studerende)
- Løse andre praktiske opgaver.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads, hvor din faglige udvikling er i centrum
- Mulighed for at gå i dybden med opgaverne og følge dem helt til dørs
- Tæt faglig sparring og oplæring hos kollegerne, men også rum for selv at initiere arbejdet
- En uformel og højloftet kultur, hvor du ikke skal tøve med at prøve ideer af med kollegerne og stille spørgsmål. Vi vil altid gerne høre dit perspektiv på tingene.
- Erfaring med at arbejde med arbejdsliv, udvikling og formidling i en politisk styret organisation
- Netværk i faglige organisationer.
Det forventer vi af dig:
- At du engagerer dig i det daglige arbejde og byder ind med ideer
- At du ikke er bange for at stå foran et publikum og være DMs repræsentant
- At du kan løse de praktiske opgaver og er fleksibel i forhold til deadlines
- At du har mod på at sætte dine formidlingskompetencer i spil i mangeartede opgaver
- At du kan arbejde selvstændigt og struktureret
- At du har gode IT-kundskaber
- At du kan indsamle data og udarbejde analyser
Arbejdstid
Arbejdstiden er 10-15 timer ugentligt. Der kan forekomme opgaver uden for normal arbejdstid, dvs. i weekenden eller om aftenen. Det kan være i forbindelse med konferencer og arrangementer m.m.
Vilkår
Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesvilkår efter intern overenskomst. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er under uddannelse og vil være det i de kommende par år.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Konsulent Gitte Grønkær Svendsen på telefon 38 15 67 75 og mail ggs@dm.dk, konsulent Line Funch Pedersen telefon 38 15 67 45 og mail lfp@dm.dk eller tillidsrepræsentant Sidse Rølle Jakobsen på telefon 38 15 66 52 og mail srj@dm.dk.
Send din ansøgning med CV til os på nedenstående link senest den 10. februar 2022 kl. 12.00.
Du kan kun søge via nedenstående link.
Skriv i din ansøgning, om du er særligt interesseret i fokus på unge eller på tillidsvalgte. Eller måske begge dele?
Vi forventer at holde samtaler i uge 8.
Om DM
DM er en fagforening, der sammen med over 60.000 medlemmer former fremtiden for det akademiske arbejdsmarked. Vi arbejder for, at vores medlemmer kan skabe et meningsfuldt arbejdsliv med plads til både karriere og privatliv. Og vi tror på, at forandringer er noget, vi opnår i fællesskab.
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på akademikerjob.dk