Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ambitiøs akademiker søges til økonomi- og analyseopgaver i Afdeling for Uddannelse og Studerende

Københavns Universitet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
11-10-2021
Kontakt
Københavns Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Blegdamsvej 3
2200 København N
Kontakt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Blegdamsvej 3
2200 København N
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-10-2021
Udløber
31-10-2021
Kviknummer
LJA-82789407
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Økonomi og regnskab

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet


Brænder du for økonomistyring og at for sætte økonomiske data i spil? Vil du understøtte vores arbejde for at gøre afdelingens ydelser og omkostninger mere transparente for os selv og vores brugere?  Motiveres du af at formidle komplicerede sammenhænge på enkle måder? Så er du måske vores nye kollega i sektion for uddannelseskvalitet og videreuddannelse.

I Afdeling for Uddannelse og Studerende er vi ca. 100 medarbejdere som understøtter studerende, fagmiljøer og fakultetsledelse med administration, drift og udvikling af SUNDs undervisning og uddannelser. Vores omsætning er ca. 80 mio.kr. pr. år.

Om arbejdsopgaverne
Vi oplever at have en kompleks og omskiftelig økonomi med mange løbende store og små projekter, som kræver opmærksomhed i den løbende økonomistyring. Du vil derfor både skulle arbejde med traditionel budgettering og styring af løn- og driftsudgifter og med udviklings- og analyseopgaver, der skal give afdelingens ledelse bedre overblik over opgaver og ressourceforbruget forbundet hertil. 

 

Dine hovedopgaver vil blive:

 

 

  • Budgetlægning samt udgifts- og budgetopfølgning for hele afdelingen
  • Udvikling af intern og ekstern rapportering
  • Kontaktperson for vores samarbejdspartnere i økonomisøjlen i Fakultetsservice og Fælles administrationen
  • Sparringspartner for afdelingens sektionsledere og medarbejdere

 

 

Om dig
Om du er nyuddannet eller har nogle års erfaring er ikke afgørende. Bare du har gåpåmod, lyst til at lære nyt, vokse med opgaven, blive udfordret i dagligdagen, og at du går op i at levere høj faglig kvalitet.

Vi forventer, at du:

 

 

  • Har erfaring med eller interesse for at arbejde med økonomistyring
  • Har stærke analytiske kompetencer og er kvalitetsbevidst
  • Er god til at koordinere, samarbejde og etablere netværk, også med andre fagligheder end din egen
  • Har stærke formidlingskompetencer både mundligt og grafisk
  • Kan bevare overblikket og stå venligt fast, når det er nødvendigt. Også når tingene brænder på
  • Interesserer dig for samfundsøkonomiske forhold herunder uddannelsesområdet
  • Har en relevant akademisk uddannelse, f.eks. cand.polit., cand.scient.pol., cand.merc. eller lignende.

 

 

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med Navision Stat, IndFak og RejsUd og/eller data på uddannelses-/forskningsområdet.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil som udgangspunkt blive ansat som AC-fuldmægtig. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst for staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2022. 

 

Vi giver mulighed for fleksibel arbejdstid og hjemmearbejde, når opgaver giver mulighed for det og har et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone.

 

Vil du videre mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lisbeth Roland Hansen på telefon 51298387 eller via mail: lrh@sund.ku.dk

 

Ansøgning
Send din ansøgning vedlagt CV og dokumentation for uddannelse via Jobportalen, www.jobportal.ku.dk (klik på 'Søg stillingen' nederst i opslaget).

 

Ansøgningsfrist er den 31. oktober 2021. 

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.



Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på akademikerjob.dk

Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation
Københavns Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Blegdamsvej 3
2200 København N
Kontaktperson
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Adresse
Blegdamsvej 3
2200 København N
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-10-2021
Udløber
31-10-2021
Kviknummer
LJA-82789407
Jobtype
Fuldtid
Fag
Økonomi og regnskab
Beliggenhed