Erfaren projektleder med stærke kommunikative evner søges
er det dig?
Odsherred Kommune søger en projektleder til Center for
Omsorg og Sundhed for at styrke og udvikle organisationen. Hjemme- og
Sygeplejen står i den kommende tid overfor en reorganisering og nye
arbejdsgange med selvstyrende teams. Vi har derfor besluttet at ansætte en
projektleder til koordination af de mange dimensioner i projektet og sikring af
fremdrift i handleplanen frem mod tværfaglige selvstyrende teams i Hjemme- og
Sygeplejen. En nyoprettet stilling som er ideel for den erfarne projektleder
med stærke kommunikative evner, som har kendskab til den kommunale organisation
og som både har et stærkt teoretisk fundament inden for projektledelse, men som
også har stor erfaring med projektledelse i praksis.
Din uddannelsesmæssige baggrund er af mindre betydning, men
det er centralt, at du er teoretisk velfunderet udi projektledelse og har
indgående erfaring med at anvende projektledelsesredskaber i praksis.
Det er mindre vigtigt, at du har ekspertise inden for
hjemme- og sygeplejeområdet, men du skal have den nødvendige viden til at indgå
i et troværdigt samarbejde med dine faglige kollegaer, og du skal udvise
respekt for det arbejde, der udføres decentralt.
Det forventes, at du har solide kommunikative kompetencer,
både skriftlige og mundtlige, ligesom det forventes, at du går til opgaverne
struktureret og effektivt.
Odsherred Kommune samarbejder med Komponent i forbindelse
med rekruttering af projektleder til Omsorg og Sundhed. Jobopslag og jobprofil
kan læses i sin fulde længde på Komponents hjemmeside, som du finder link
til her.
Har du lyst til at søge stillingen, så vær opmærksom på, at
det også foregår via Komponents hjemmeside.
Der er ansøgningsfrist d. 9. april 2023 kl. 12:00 og første
samtaler afholdes d. 19. april 2023 og 2. samtaler d. 25. april 2023.
Der kan i forbindelse med rekrutteringen rettes fortrolig
henvendelse til centerchef Rikke Kragh Iversen på 51 82 63 06, eller
chefkonsulent Bjarne Voigt Hansen (Komponent) på 27 15 29 15.
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på akademikerjob.dk