Brænder du for hjortevildtet og generel vildtforvaltning, og ikke mindst for motivering af frivillige? Er du indstillet på at arbejde i en politisk styret organisation, og vil du være en del af natur, vildt og jagtteamet i Danmarks Jægerforbunds afdeling for Rådgivning & Uddannelse? Så er du måske vores nye hjortevildtkonsulent.
Dine overordnede arbejdsopgaver bliver at udvikle, planlægge, organisere, implementere og koordinere jægerforbundet hjortevildtsindsats i tæt samarbejde med forbundets frivillige ildsjæle. Desuden vil du være en del af at optimere det faglige arbejde med ulv, bæver og vildsvin. Endvidere skal du varetage udviklingen af Danmarks Jægerforbunds arbejde med vildtbiologiske analyser, forskning, undersøgelser, uddannelse og rådgivning i samarbejde med resten af teamet.
Udspecificering af ovennævnte opgaver:
- Faglig understøtning af indsatsen over for vildt- og naturforvaltning i Jægerforbundet med vægt på hjortevildt.
- Medvirke til organisering af dataindsamling og strukturering af denne inden for hjortevildt.
- Ansvar for udarbejdelse af analyser, udredninger, rapporter og udarbejdelse af modeller for vildtforvaltning.
- Faglig understøtning og formidling af arbejdet i hjortevildtforvaltningen, hjortevildtudvalg, regionale hjortevildtgrupper mv.
- Foredrag, undervisning, rådgivning og kommunikation inden for hjortevildtforvaltning og generel vildtforvaltning.
- Projektledelse.
- Løbende, generel sagsbehandling inden for fagområdet.
Faglige kompetencer
- Uddannelse som vildtforvalter, forstkandidat, biolog, skov- og landskabsingeniør, agronom, eller anden naturressourceuddannelse.
- Flair for og erfaring med at arbejde med at motivere frivillige.
- Forståelse for menneskelige aspekter i vildtforvaltning og generelt i forhold til inddragelse samt behov for ejerskabsdannelse.
- Erfaring med projektledelse og projektstyring, udarbejdelse af større ansøgninger og fundraising.
- Kendskab til jordbrugets produktionsvilkår og præmisser.
- Kendskab til jagten og jægernes præmisser.
Dig som person
Som person skal du kunne arbejde struktureret og selvstændigt i en politisk styret virkelighed. Du samarbejder på en anerkendende måde, så du skaber tillid og gode relationer til dine kolleger, til Jægerforbundets medlemmer og frivillige samt til andre interesseorganisationer og offentlige myndigheder. I en travl hverdag er det vigtigt, at du har et godt overblik med sans for at følge op. For at kunne få succes i jobbet, skal du være holdningsmæssigt robust, udadvendt, og en stærk kommunikator i både skrift og tale, samtidig skal du have flair for alsidig formidling via forskellige medieplatforme. Vi værdsætter, at du har et godt humør samt en positiv og proaktiv tilgang til opgaveløsningen.
Hos os får du
Et særdeles spændende og udviklende job i et dynamisk og inspirerende miljø. Dine nærmeste kolleger er primært højtuddannede specialister og ildsjæle inden for vildtforvaltning. Vi tilbyder endvidere pension, sundhedsforsikring og en aktiv personaleforening.
Arbejdssted: Det faste arbejdssted er Jagtens Hus på Kalø. Derudover må du påregne kørsel i egen bil til aktiviteter rundt om i landet. Aften- og weekendarbejde vil forekomme.
Ansøgning: Lyder dette som et interessant job for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning, CV og forventning til løn. Ansøgningen mærkes Hjortevildtkonsulent.
Ansøgningsfrist: 1. september 2022 - Tiltrædelse: hurtigst muligt.
Yderligere oplysninger: Har du spørgsmål vedrørende jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef, Niels Søndergaard på telefon 21 94 59 90. Da det er ferietid, skal du forvente en lidt længere svartid.
Se mere om organisationen på: www.jaegerforbundet.dk
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på akademikerjob.dk