DM søger en erfaren Økonomi- og ressourcechef, som vil tage ansvar for styringen af DMs økonomi og ressourcer samt være med til udvikle rammerne for et fleksibelt og bæredygtigt arbejdsliv til gavn for medlemmer og medarbejdere.
DMs medlemmers arbejdsliv udspiller sig både i det offentlige og på det private arbejdsmarked og i mange forskellige jobfunktioner. Vi er en fagforening, som understøtter alle medlemmerne i deres arbejdsliv og arbejdsfællesskaber. Som vores kommende Økonomi- og ressourcechef har du ledelseserfaring inden for områderne økonomi, , HR og administration, og er samtidig en tillidsbaseret og nysgerrig leder, der med ro og sikker hånd kan balancere drifts- og udviklingsopgaver i en organisation med vækstambitioner.
DM er i gang med en større transformation på flere fronter, og er en nysgerrig og ambitiøs organisation. Digitale platforme og nye systemer er enten i gang med, eller på vej til, at blive designet og implementeret, så DM kan arbejde mere datadrevet og effektivt. Vi vil udforske potentialet i nye former for indtægtsdækket virksomhed, og herudover handler transformationen også om DM som arbejdsplads og samfundsaktør. Vi ønsker, at vores kultur og organisation udvikler sig gennem radikale og nytænkende HR-indsatser, og vil derfor arbejde med initiativer, som skaber en mere fleksibel arbejdsplads og muligheden for at udleve et bæredygtigt arbejdsliv.
DM søger en Økonomi- og ressourcechef som får ansvaret for styringen af DMs økonomi og ressourcer og for at lede en afdeling med 23 medarbejdere, som varetager en lang række opgaver inden for økonomi, herunder budget, bogholderi og controlling, HR, ejendomsdrift, samt facility management inkl. kantinedrift. Afdelingen supporterer hele huset, og sikrer gennem både drifts- og udviklingsopgaver grundlaget for, at hele DM kan arbejde målrettet på at skabe værdi for sine medlemmer.
Stillingen kræver gode relationelle kompetencer, for du kommer til at arbejde med en bred vifte af både in- og eksterne samarbejdspartnere. Som Økonomi- og ressourcechef bliver du en del af DMs chefgruppe, hvor du sammen med dine chefkollegaer arbejder med strategisk og tværgående ledelse. Samtidig skal du være god til at lede både ud, op og ned i organisationen og sikre realismen i de gode ideer og udviklingsønsker.
Vi ønsker en tydelig og nærværende leder, som formår at give frihed samtidig med, at der er faste rammer. Du trives med både drifts- og udviklingsopgaver og er en uprætentiøs holdspiller, der sammen med resten af ledelsen og medarbejderne kan drive DMs ambitiøse vækstplaner og forandringsprocesser i mål.
Dine opgaver som Økonomi- og ressourcechef er bl.a. at
-
Lede og udvikle en afdeling med mange formål og fagligheder
- Levere sikker drift, herunder budget-, økonomi- og ressourcestyring, som gør det muligtsamtidig at investere i DMs udvikling til gavn for medlemmerne
- Udvikle og implementere relevante økonomi-, HR -og administrative systemer og have den overordnede ledelse af denne type projekter
- Lede og bidrage til kultur- og andre organisationsudviklende tiltag, som styrker den enkelte medarbejder og leder samt DM som arbejdsplads og medlemsorganisation
- Bidrage og understøtte projektstyringen generelt i huset og samtidig også løfte egne udviklingsprojekter
- Bidrage med forretningsudviklende tiltag, som giver DM mulighed for anden indtægtsdækket virksomhed, fx på møde/konferenceområdet
- Være en del af DMs chefgruppe og bidrage til den tværgående ledelse og videreudvikling af DM
Dine faglige og ledelsesmæssige kompetencer
DM søger en økonomi- og ressourcechef som bl.a.
- Har min. 5 års erfaring med personaleledelse inden for økonomi, controlling, HR, administration
- Har erfaring med økonomi- og ressourcestyring fra en mellemstor organisation eller virksomhed
- Har erfaring med implementering af større digitaliseringsprojekter, optimeringsindsatser samt IT/systemmæssige udviklingsprojekter på økonomi/administrations-/HR-området.
- Er vant til at arbejde med forretningsudvikling og gerne indtægtsdækket virksomhed
- Har leveret resultater inden for HR- og organisationsudviklingsprojekter
- Har erfaring med strategisk og tværfaglig ledelse i en politisk ledet organisation
- Tænker strategisk, holistisk og har et godt overblik
- Er talstærk og har veludviklede analytiske evner
- Er nysgerrig, undersøgende og tør tænke nyt
- Sætter tydelig retning og rammer og kan prioritere
- Kommunikerer ærligt og ligefremt
- Er en konstruktiv holdspiller, som trives med at samarbejde med andre
Vi tilbyder
Et spændende job, hvor du får store muligheder for at gøre en forskel og præge hvilke, samt hvordan opgaverne skal løses. DMs ca. 150 medarbejdere arbejder ud fra vores dejlige kontorer på Frederiksberg eller Århus.
Yderligere informationer om stillingen og DM som organisation finder du her.
Løn og ansættelsesforhold
Har du lyst, erfaring og kompetencer til at løfte opgaven, tilbyder vi et attraktivt job på en spændende arbejdsplads med gode løn- og ansættelsesvilkår på en individuel kontrakt. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte chefkonsulent hos Mercuri Urval Henriette von Essen-Leise, tlf. 2943 5048 eller adm. direktør Lau Svendsen-Tune på tlf. 2164 4080.
Ansøgning
Upload din ansøgning bilagt cv og evt. relevante papirer på mercuriurval.com (reference DK-09502) senest den 7. oktober kl. 9. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler hhv. den 12. og 26. oktober. Mercuri Urval deltager i rekrutteringsprocessen og der vil forekomme test mv. mellem første og anden samtale.
Om virksomheden
Læs mere om DM på deres hjemmeside her.
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på akademikerjob.dk