Vil du være en del af en organisation i rivende udvikling med dedikerede medarbejdere og ledere? Er du engageret, selvstændig og stabil, og har du en operationel tilgang til dit arbejde? Hvis svaret er ja, så er du måske vores nye studentermedhjælper i It Service, der er en del af Center for IT og Digitalisering.
Om os
Vi tilbyder et studenterjob i en organisation i rivende udvikling med masser af dygtige og engagerede kollegaer.
Stillingen er placeret i It Service, som er en del af Center for IT og Digitalisering, der er et af fem centre i Direktoratet for Kriminalforsorgen. I Center for IT og Digitalisering er vi ca. 100 medarbejdere, der er opdelt i fem enheder: It Service, It Infrastrukturudvikling, Projekter og portefølje, Videreudvikling og Forvaltning samt Databeskyttelse og Informationssikkerhed. Center for IT og Digitalisering beskæftiger sig bl.a. med it udviklingsprojekter, drift, infrastruktur, it sikkerhed, databeskyttelse og informationssikkerhed samt systemforvaltning og vedligeholdelse.
It Service består af en fagchef, tre enhedsledere, 30 medarbejdere og ca. 20 studentermedhjælpere.
It Service har ansvaret for drift, infrastruktur, vedligeholdelse, teknisk support af it-systemerne, brugeradministration og overvågning af afsonere i fodlænke.
Din opgave
Som studentermedhjælper får du ansvaret for overvågning af afsonere i fodlænke. Overvågning foregår via en pc, der melder alarmer ind, som du skal reagere på med opkald eller mail. Andet forefaldende arbejde kan dog forekomme.
Arbejdstid
Alle dage inklusiv weekender og helligedage:
- Kl. 08:00 20:00
- Kl. 20:00 08:00
Hver studentermedhjælper har ca. 3-5 vagter om måneden.
Hvem er du?
- Du er over 18 år
- Du er studerende og har mindst 2 år tilbage af dit studie
- Du er villig til at tage en vagt med kort varsel (ved sygdom)
- Du er god til at være vågen hele natten
- Du har ingen problemer med at arbejde, når andre holder fri (også på helligdage)
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK.
Ansættelsesområdet er Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Arbejdsstedet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen, kan fås ved henvendelse til kontorfuldmægtig Sussie Q. Christensen på mail: Sussie.Christensen@krfo.dk eller evt. telefon 7255 4439.
Ansøgning
Stillingen søges elektronisk via knappen Søg stillingen.
Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest
fredag den 6. oktober 2023.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 42.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på akademikerjob.dk