En af vores kolleger har fået nyt arbejde, vi søger derfor en ny kollega, som kan starte pr. 1. november 2022 eller snarest derefter.
Opgaver
Du skal sammen med teamets to øvrige evalueringsmedarbejdere gennemføre evalueringer af undervisning og uddannelser på SUND. SUNDs kurser evalueres enten med standardspørgeskemaer i SurveyXact eller kvalitativt ved dialogmøder.
Størstedelen af arbejdet består i at planlægge, afvikle og afrapportere semesterets kursusevalueringer. Hertil kommer kommunikationsopgaver primært i relation til intranet og hjemmeside og udvikling/tilpasning af vores standardiserede surveys.
Du får ansvar for at planlægge, distribuere og afrapportere undervisningsevalueringen for din egen uddannelsesportefølje (bl.a. det farmaceutiske og folkesundhedsvidenskabelige område). Teamet arbejder dog tæt sammen og samarbejder også om at løse opgaver på tværs af uddannelsesporteføljerne i vores travle perioder.
- Du kommer til at samarbejde med fagmiljøer og administrative kolleger om ændringer og justeringer af evalueringen af kurser og uddannelser
- Du får ansvar for at afrapportere dimittendundersøgelser for en række af SUNDs uddannelser
- Du skal formidle evalueringsresultater enten i form af mundtlige præsentationer, skriftlige oplæg eller via materiale på intranet og hjemmeside
Din profil
Du har måske et par års erhvervserfaring, men du kan også være nyuddannet. Vi lægger vægt på, at du:
- Har arbejdet med surveys i SurveyXact, kan anvende Excel som planlægningsværktøj og at du kan bruge simple formler
- Har erfaring med hjemmesidedesign: struktur, funktionalitet og webtilgængelighed
- Er skarp til kommunikation og formidling, skriftligt og mundtligt på såvel dansk som engelsk
- Arbejder systematisk og kan planlægge både lang- og kortsigtet og kan prioritere mellem mange opgaver
- Kan trives med rutine- og driftsopgaver
- Kan arbejde selvstændigt og koncentreret
- Har gode samarbejdsevner og fokus på vidensdeling
- Har en relevant kandidatuddannelse
Det vil herudover være en fordel, hvis du har arbejdet inden for uddannelsesområdet og har kendskab til organisering og administrative processer inden for universitetsverden.
Vi tilbyder
- Spændende arbejdsopgaver/-processer, der er i løbende udvikling og forandring
- Et godt arbejdsmiljø med en uhøjtidelig omgangstone
- Engagerede og gode kolleger
- Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Ansættelse og aflønning sker som AC-fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne eller anden relevant overenskomst. Der kan forhandles tillæg efter kvalifikationer.
Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen så kontakt sektionsleder Lisbeth Roland Hansen på telefon 51298387 eller mail lrh@sund.ku.dk. Din ansøgning skal indsendes elektronisk, vedlagt CV og relevant dokumentation til, så den er universitetet i hænde senest 21. august 2022. Ansøgere kan blive bedt om at løse en opgave som en del af ansættelsessamtalen.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.